Om Morten Møller
Min familie og jeg bor på Samsø på en nedlagt landejendom, som vi har brugt 8 år på at istandsætte. Bygningerne er indrettet med keramikværksted, træværksted og galleri. Vi bor i naturskønne omgivelser med havudsigt. Det giver god inspiration til mine træskulpturer samt de forskellige keramiske værker, min kone skaber.

Man kan komme og opleve stedet. Da vi købte ejendommen, var vores drøm at åbne et galleri. Galleriet åbner til sommer 2009 med spændende skulpturer i træ og keramik.

Jeg arbejdede på min første træskulptur i 1996, og har siden lavet træskulpturer til private, firmaer og uddannelses-institutioner.
Jeg blev medlem af "Dansk sne- og isskulptur-team" i 1997 og har siden arbejdet på egne projekter inden for sne- og isskulpturer. Ligeledes har jeg bragt mange priser med mig hjem fra de internationale mesterskaber.
Keramikværkstedet